Top
Spar penge på Photoshop open source alternativ

Adobe Photoshop alternativ

Spar penge på Photoshop med et Open Source alternativ

Jeg har igennem mine ca. 10 år i min hverdag som professionel webdesigner og reklamedesigner, brugt Open Source software som alternativ til Adobe’s dyre produkter (som man nu også skal tegne abonnement på). De to programmer jeg har benyttet mig mest af er Gimp og Inkscape. Gimp er et alternativ til Adobe Photoshop og Inkscape til Adobe Illustrator.

Begge er Open Source og kan installeres på alle platforme som Windows, MacOS og Linux, hvilket jo er det sidste jeg hælder mest til. Til tider forstår jeg ikke helt til hype der er med Adobe produkterne. Jeg kan finde et Open Source alternativ til alle Adobe produkterne. Samtidigt kræver Open Source programmerne mindre computerkraft end Adobe programmerne.

 

 

Gimp (Photoshop)

Gimp kan 90% af det som den almindelige bruger benytter sig af, beskæring, filtrering, skalering og farvekorrektur. Samtidigt kan Gimp åbne Photoshop filer, så får du nogen tilsendt fra en kollega eller en kunde der skal åbnes er det intet problem. Faktisk kan den åbne næste alle formater lige fra animerede gif’s og PDF’er til de almindelige JPG og PNG billeder.

Gimp kan både komprimere og optimere dine billeder til hjemmesider, så de ikke fylder for meget når de skal hentes hurtig ind på de browsere.

Gimp understøtter også almindelig tekstbehandling på dine billeder og du kan med de forskellige lag, lave flere forskellige effekter og filtreringer af dine billeder.

Gimp findes både på dansk og engelsk.

Hent Gimp helt gratis

 

Inkscape (Illustrator)

Inkscape er et vektorbehandlingsprogram, jeg benytter mest dette program til redigering af vektor filer og oprettelse af mine billeder til f.eks. Open Graph og reklameannoncer. Inkscape er super nemt at bruge og man behøver ikke meget træning, så er man i gang. Inkscape kan selvfølgelig også åben Adobe Illustrator filer og gemmer i for skellige formater.

Inkscape findes både på dansk og engelsk.

Hent Inkscape helt gratis

 

Darktable (Lightroom)

Darktable er til RAW redigering af billeder og fotografier. Darktable minder meget om Lightroom fra Adobe med forskellige preset filtreringer, redigering af rødeøjne og man kan hente tonsvis af forskellige udvidelser og plugins til at lege med sine billeder.

Nu er jeg ikke professionel fotograf, så Darktable giver mig ALLE de muligheder jeg skal bruge for at redigere og behandle mine fotografier, jeg har taget med mit spejlrefleks kamera.

Darktable findes både på dansk og engelsk.

Hent Darktable helt gratis

 

Spar mere end 5.000,- om året per licens

Skal man have en licens hos Adobe, koster en erhvervspakke 5.400,- ekskl. moms om året. Er man som jeg selv ikke professionel grafikker eller fotograf, men bruger det som en supplement til når jeg designer hjemmesider og laver mine facebook og LinkedIN reklamer, så er 5.400,- mange penge at sparer på årlig basis.

Alle programmerne kan hentes og installeres både på Windows, MacOS og på Linux. Dog er min erfaring at programmerne kører hurtigst og mest flydende på Linux.

 

kim@fricomputer.dk

Ingen kommentare endnu

Skriv en kommentar

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk