Linux - et stabilt og sikkert styresystem

…et godt alternativ til Windows og MacOS

 

En Linux computer fra FRIcomputer, respekterer Jeres privatliv og indsamler ikke data omkring Jer og Jeres færden på internettet.

 

Vi står klar til at hjælpe Jer, hvis der er noget der driller!

 

I modsætning til andre softwarevirksomheder såsom Microsoft eller Apple, skal I hverken kunne engelsk, eller være et mindre teknisk geni for at kommunikere med os.

Læs mere om Linux

Fuldt skrivebordsmiljø

Hvad er Linux?

Linux hedder i virkeligeheden GNU/ Linux, men bliver i daglig omtale bare refereret som Linux.

Linux er ikke noget nyt, men blev faktisk bygget nogenlunde samtidigt som det kendte Microsoft Windows og mange ved det faktisk ikke, at Apple’s styresystem MacOS er i meget tæt familie med Linux.

Linux blev bygget af den Finske programmør Linus Torvald, i sammenarbejde med Richard Stallman. Faktisk byggede Richard Stallman tilbage i 1980’erne det første GNU system, som senere blev bygget sammen med Linux for at blive GNU/ Linux styresystemet.

I dag er det et fuldt skrivebordsmiljø på samme niveau som Microsoft Windows og Apple MacOS, der byder på lige så mange muligheder som på en Windows eller Apple maskine.

Hos FRIcomputer, har vi mere end 20 års erfaring med Linux, hvilket har givet os så meget blod på tanden til at udbrede kendskabet til resten af Danmark.

X240_linux-min

Bæredygtig Linux bærbar

“En stærk kombination til både den studerende og erhvervsdrivende bruger.”

Se flere videoer på FRIcomputers Youtube kanal

Et par fakta om Linux

  • Internettet er drevet af Linux servere.
  • Linux 1.0 blev frigivet den 14. marts 1994.
  • Der findes ingen aktive virusser til Linux.
  • Har du en Android telefon, bruger du allerede Linux.
  • Linux kører på alt fra smartphones og servere til ubåde.
  • Mere end 99% af alt Linux software er frit og åbent til brug.
  • 9 ud af de 10 offentlige clouds kører på Linux.
  • 100% af verdens 500 hurtigste supercomputere kører Linux.
  • Linux bruges af ethvert større rumprogram i verden inklusiv NASA.
  • Tux, Linux-maskotten, er en pingvin.

 

100% Privatliv

Hos FRIcomputer installerer vi ikke noget spionsoftware eller sælger Jeres data videre til 3. part leverandør.

~
Sikkerhed

Når vi snakker Linux, så er du mere sikker mod skadelig software, end på en Windows maskine

Letvægter

Selve Linux styresystemet er en letvægter der ikke kræver mange systemressourcer.

Et stabilt styresystem

Hvorfor vælge Linux?

Med et Linux styresystem på sin computer, får man et stabilt og sikkert styresystem. Eftersom man skifter fra f.eks. MacOS eller Windows til Linux, kan man ikke benytte sig af programmer til disse to styresystemer. Til gengæld findes der mange tusinde frie og åbne alternativer til f.eks. Microsoft Office, Photoshop, billede- og videobehandlingsprogrammer.

De fleste programmer kan hentes direkte i Linux styresystemet med et indbygget pakkehåndteringssystem, nemt og lige til og ingen brug for at kunne kode eller lange kommando linjer.

 

Sikkerheden er i top

Linux er et af de mest sikre styresystemer på markedet, på grund af den måde styresystemets kerne er bygget op på, er det svært for skadeligt software at inficere styresystemet. Derfor er der ingen grund til et antivirus program til ens Linux styresystem.

Her mangler der ikke noget

Tusinder af funktioner til Linux

h
Tekstbehandling

LibreOffice Writer giver dig et tekstbehandlingsprogram.

Billedredigering

Gimp giver dig mulighed for at redigerer og tilpasse dine billeder.

Printer

Linux har masser af kompatible printere installeret fra starten.

Fotoprogram

Indbygget program til fotobehandling.

Netbank

Ingen problemer med benyttelse af netbank.

z
Multimedieafspiller

Afspil både lydfiler og film på din Linux computer.

Regneark

LibreOffice indeholder et godt program til dine regneark.

Internet

Med Firefox kan du nemt surfe internettet.

Mail

Du kan sende og modtage mails.

Præsentationer

Lav præsentationer til fremvisninger.

USB enheder

Linux understøtter alle former for USB lagerenheder.

Systemindstillinger

Opsæt din Linux computer som du ønsker.

Man behøver ikke købe nyt

Installation af Linux

Har I allerede eksisterende computere, har vi også mulighed for installation af Linux, samt flytning af Jeres nuværende brugerdata fra Jeres Windows computer til det nye Linux styresystem.

  • Dokumenter
  • Billeder
  • Musik
  • Video

Vi har også mulighed for at lave en installations USB pen, som I selv kan benytte til at opgrader Jeres nuværende Windows til et ny Linux styresystem efter eget valg.

Frit valg på alle hylder

Linux for en hver smag

Linux MintI 1996 begyndte Clement Lefebvre for første gang at bruge Linux med Slackware. Efter kort tid begyndte flere og flere distributioner at dukke op, og i takt med at hurtigere internethastighed blev udbredt begyndte Clement Lefebvre at “distro-hoppe” (begreb for at skifte mellem forskellige udgivelser af Linux), og lærte mere og mere om Linux og de forskellige, tilgængelige udgaver.

Med tiden ønskede Clement Lefebvre at gøre noget for Linux, og han startede med at hjælpe folk og skrive brugervejledninger. Efter et stykke tid lærte han (ifølge ham selv) plusser og minusser ved de fleste udgaver at kende, og på den måde fik han ideen til at lave sin egen.

Linux Mint er en Ubuntu-baseret udgave, der adskiller sig fra Ubuntu ved at have et mintgrønt udseende, forudinstallerede multimediepakker (f.eks. Java og Flash) og hjælpemidlerne: MintUpload, MintUpdate, MintAssistant, MintMenu, MintDesktop og MintConfig.

ManjaroManjaro er baseret på Arch Linux og har sin egen samling af lagre. Distributionen sigter mod at være brugervenlig og samtidig opretholde Arch-basen, især Pacman-pakkehåndtereren og kompatibilitet med Arch User Repositories (AUR). Manjaro bruger tre sæt opbevaringssteder: De ustabile opbevaringssteder indeholder den mest blødende kantbue-pakker, muligvis en eller to dage forsinket; testoplagrene indeholder pakker fra de ustabile oplagringssteder, der synkroniseres hver uge, hvilket giver en indledende screening; og de stabile opbevaringssteder indeholder kun pakker, der anses for stabile af udviklingsholdet.

Fra januar 2019 har pakkeopdateringer, der stammer fra Arch Linux-stabile filial til Manjaro-stabile filial, typisk en forsinkelse på ca. 6 uger.

MX LinuxMX Linux er et mellemvægt Linux-operativsystem, der er baseret på Debian-stabile og bruger centrale antiX-komponenter, med yderligere software oprettet eller pakket af MX-samfundet. Det er udviklet som et samarbejdsforetagende mellem antiX og tidligere MEPIS-samfund med det formål at bruge de bedste værktøjer og talenter fra hver af disse distributioner. Fællesskabets erklærede mål er at “kombinere et elegant og effektivt skrivebord med enkel konfiguration, høj stabilitet, solid ydeevne og mellemstor fodaftryk”. MX Linux bruger skrivebordsmiljøet Xfce, mens KDE Plasma og andre miljøer kan tilføjes eller er tilgængelige som “spin-off” ISO-billeder.

MX Linux begyndte i en diskussion om fremtidige muligheder blandt medlemmer af MEPIS-samfundet i december 2013. Udviklere fra antiX sluttede sig derefter med dem, hvilket bragte ISO build-systemet såvel som Live-USB / DVD-teknologien. For at blive noteret på DistroWatch blev MX Linux oprindeligt præsenteret som en version af antiX. Det modtog sin egen DistroWatch-side som en separat distribution med frigivelsen af den første Public Beta af MX Linux den 2. november 2016.

Elementary OSRetningslinjerne for det menneskelige interface i det elementære OS-projekt fokuserer på øjeblikkelig brugbarhed med en mild indlæringskurve snarere end fuldt tilpasset tilpasning. De tre grundregler, som udviklerne satte for sig selv, var “konklusion”, “tilgængelig konfiguration” og “minimal dokumentation”.

Siden starten har det elementære operativsystem modtaget både ros og kritik for sit design. Wired hævdede, at operativsystemet ligner macOS, både visuelt og med hensyn til brugeroplevelse. De elementære udviklere bestrider imidlertid dette.

Pantheons vigtigste shell er dybt integreret med andre elementære OS-applikationer, såsom Plank (en dock), Epiphany (standardwebbrowser) og Code (en simpel tekstredigeringsprogram). Denne distribution bruger Gala som vinduesadministrator, der er baseret på Mutter.

UbuntuUbuntu, som oprindeligt var kendt som no-name-yet.com,[8] blev udgivet første gang 20. oktober 2004 (version 4.10, efter “Å.MM”-standarden) og startede egentlig som en midlertidig udbryder fra Debian GNU/Linux, for at en ny version af Ubuntu ville kunne udgives hver sjette måned, hvilket ville resultere i et oftere opdateret system. Ubuntu låner regelmæssigt af Debians kode, for at sørge for at nye versioner af Ubuntu bliver udgivet hver sjette måned, men har med tiden også fået mange programmer udviklet specifikt til Ubuntu. Ubuntu indeholder altid den nyeste version af GNOME og udgives kort efter en ny version udkommer. I modsætning til andre udbrydere fra Debian, som Xandros, Linspire og Libranet, holder Canonical og Ubuntu sig tæt op ad Debian’s filosofi og bruger for langt størstedelen fri software i stedet for at gøre proprietær software en del af deres forretningsmodel.

Ubuntu bruger Debians Advanced Packaging Tool til at håndtere installerede programpakker. Ubuntus pakker er generelt baserede på pakker fra Debians ustabile arkiv; de er dog ikke altid kompatible med hinanden. Flere Ubuntuudviklere er også ansvarlige for pakker i Debians arkiver, og ændringer i Ubuntu bidrages oftest tilbage til Debian, når de udføres, i stedet for kun at blive annonceret ved udgivelse.[12] Ian Murdock, grundlæggeren af Debian, kritiserede i april 2005 Ubuntu for den manglende kompatibilitet mellem dens pakker og Debianudgaven sarge’s og sagde, at Ubuntu var gået for langt fra Debian til, at de kunne forblive kompatible.

Fejl i Ubuntu spores via Launchpads hjemmeside, som integrerer med Bazaar versionkontrolsystemet på lidt samme måde, som SourceForge integrerer med CVS.

Ubuntu finansieres i øjeblikket hovedsageligt af Mark Shuttleworth gennem Canonical Ltd. Den 8. juli 2005 informerede Canonical om oprettelsen af Ubuntu Foundation og gav fonden en startkapital på 10 millioner dollar. Fondens hovedformål er at sikre brugerhjælp og udvikling til fremtidige versioner af Ubuntu, hvis Canonical var nødt til at trække sig ud af projektet.

1. maj 2007 bekendtgjorde Dell, at de ville begynde at sælge hjemmecomputere og bærbare med Ubuntu på. De sagde også, at kunder vil være i stand til at købe support for Ubuntu, fra Canonical, gennem Dell. Disse tilbud gælder p.t.(oktober 2007) kun i USA, Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

Vi levere en USB Pen med Linux klar til installation på Jeres eksisterende computer.

Styresystemer I kan vælge imellem er:

  • Linux Mint
  • Manjaro
  • MX Linux (Debian)
  • Elementary OS
  • Ubuntu
USB Pen med Linux
FRIcomputer Logo

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få spændende nyheder omkring open source, Linux og bæredygtighed indenfor IT universet.

Bare rolig, her kommer ingen spam, og du kan altid framelde dig igen.

Mange tak for din tilmeldning