Top
Nem installation af Linux Mint på dansk

Nem installation af Linux Mint

Nem installation af Linux Mint på dansk

Når det kommer til installation af Linux, her i dette eksempel har jeg taget udgangspunkt i Linux Mint, er det faktisk ikke så farligt igen. Mange tror det er kompliceret og man skal være lidt af en nørd for at lave en installation af en Linux distribution, sådan var det måske for 10 år siden, men ikke i dag.

 

1. Hentning af Linux installationsmediet

Først skal vi finde ud af hvilken Linux distribution, vi ønsker at installere på vores computer. Hvis man ikke aner hvilken man skal vælge, findes der en lang database der beskriver hvem der har lavet selve Linux distributionen, hvad den typisk er bygget til (kontorarbejde, videoredigering, server eller lignende), denne database kan findes her på Distrowatch.com.

Synes man det hele virker lidt uoverskueligt, så vil jeg anbefale man henter Linux Mint, en god solid og nem Linux distribution til daglig computerarbejde. Inde på Linux Mints hjemmeside får man et par valg: Cinnamon, MATE og Xfce og samtidigt om man ønsker 32-bit eller 64-bit. Cinnamin, MATE og Xfce er selve skrivebordsmiljøet, alle versionerne udspringer fra det gamle GNOME skrivebordsmiljø, dog er Xfce den distribution der har flest år på bagen. Valget på 32-bit eller 64-bit er alt efter hvor ny computeren er. Hvis den er mindre end 10 år gammel, skal du som udgangspunkt vælge 64-bit, er computeren ældre så tag og hent 32-bit.

Nem installation af Linux Mint på dansk

Valg af kilde

Når du har valgt hvilke version du ønsker at hente, bliver du ledt ind på en side med en lang liste fra mange forskellige lande, hver vælger du det land der er tættest på dig, det giver mest mening. Det er den server du ønsker at hente installationen fra. Jeg plejer at hente fra KLID.

Når installationsmediet er blevet hentet, ligger den i overførselses mappen med navnet “linuxmint-19-xfce-64bit-v2.iso” – navnet giver lidt sig selv, Linux Mint Version 19 Xfce skrivebordsmiljø i 64-bit. ISO er et disk billede, det er en komprimeret fil vi nu kan lægge over på enten en USB eller en DvD

 

2. ISO til USB eller DvD

Nu når vi har hentet vores ISO fil, skal vi beslutte os for om vi vil lave vores Linux installation fra en USB elle en DvD. Der er ingen fordele eller ulemper, men mange computere i dag har ikke DvD drev.

 

2.1 ISO til DvD

Hvis du vælger at installere fra en DvD, skal du brænde denne ISO fil ud på en DvD med det brænder program du plejer at benytte dig af til at brænde dine DvD’er. Bruger du enten MacOS eller Windows 7, 8.1 eller 10 er der allerede et brænderprogram indbygget i styresystemet. Ellers kan du hente en lille brænderprogram til at brænde ISO filen ud på en DvD, her er en lille liste af programmer til at brænde ISO filer med.

 

2.2 ISO til USB

Nem installation af Linux Mint på dansk

Unetbootin | ISO til USB

Har du valgt at installere din Linux distribution fra en USB, skal du lægge ISO filen over på en USB. Her vil jeg anbefale Unetbootin, der kan hentes fra denne hjemmeside. Programmet er ganske gratis og virker både til Windows, Linux og MacOS.

Programmet hentes ned og startes op, du vælger nemt din ISO fil og hvilket USB drev ISO skal lægges over på. Når overførslen er afsluttet beder den dig om enten at lukket programmet, eller genstarte din PC.

I Unetbootin programmet er der også mulighed for at hente andre Linux distributioner til installation. Dette vil jeg ikke anbefale at gøre, da det typisk er lidt ældre versioner.

Så du skal ned i det punkt der hedder Diskimage og vælge din ISO fil, og under Drive vælge dit USB stick, der typisk sidder i drev D: eller E: alt efter hvor mange andre drev din computer allerede har.

 

3. Opstart af PC på installations mediet.

Alt efter hvilken computer du benytter dig af, er der forskellige måder at vælge installationsmediet, der enten er den DvD eller USB du valgte at lave installationen fra.

De fleste kan vælge en startmenu på menutasten F12. Dette ser du under opstart af din computer. Hvis din computer allerede har Windows versioner som Windows 8, 81. eller 10, så ser du ikke en gang denne valgmulighed. Så skal du ind i “avanceret start” og derefter vælge “brug en enhed”, herunder kan du vælge din USB eller din DvD. Har du nogen problemer med dette, så smid en kommentar i feltet nedenunder, eller smid mig en mail.

 

4. Selve installationen

Nu skulle du gerne være kommet så langt at din computer er startet op på din installationsmedie, om det er en DvD eller en USB er underordnet. Hvis du valgte at bruge Linux Mint, så vil du være på en “Live Session”, hvilket betyder du rent faktisk kan kører Linux direkte fra din installationsmedie, ikke alle programmer vil virke, men de mest basale vil. Og du har faktisk mulighed for at prøve Linux af på din computer INDEN du laver selve installationen.

Nem installation af Linux Mint på dansk

Installation af Linux Mint

På skrivebordet ligger et ikon der hedder “Install Linux Mint”.

Starter du dette program vil det tage dig igennem en installationsguide der installerer Linux Mint på din computer. Du kan også vælge at fortryde og bare lukke din computer igen og intet vil være ændret. Din Windows eller MacOS vil stadigvæk lægge på din computer som før.

Vælger du at starte guiden, vil den spørge efter nogen simpel spørgsmål, f.eks. hvilket land du befinder dig i, hvilket sprog du ønsker at benytte, oprettelse af din brugerkonto og en kode til denne konto. HUSK KODEN DU VÆLGER TIL DIN BRUGERKONTO!

Efter installationen vil du få valget om at forsætte denne “Live Session” eller genstarte i dit nye styresystem.

 

Valget mellem Linux, Windows / MacOS
eller begge dele på engang!

Det er sådan at du kan rent faktisk have Linux liggende på din computer sammen med din forrige installation, så du får valgt af styresystem ved opstart af din computer. Dette kan både være godt og skidt.

 

Ren Linux installation

Vælger du en ren Linux installation vil den slette ALT på din computer og erstatte dit tidligere styresystem med Linux. Alle dine programmer og dokumenter vil også blive slettet. Fordelen er at du bliver “tvunget” at benytte dig af Linux og lære den at kende i stedet for bare at gå tilbage til dit tidligere styresystem. Det har jeg set massevis af gange, at folk ikke benytter sig af deres Linux styresystem hvis de har deres gamle styresystem liggende samtidigt med. Vi er jo alle vanedyr.

 

Linux & Windows / MacOS

Vælger du at have Linux samtidigt med dit forrige styresystem deler de pladsen og du vil kunne skifte mellem det ene styresystem og det andet under opstart af computeren. Ved dette valg gemmer den alle dine programmer og dokumenter. Fordelen er at du kan prøve Linux af mens du stadigvæk har dit gamle styresystem liggende. Ulempen er at det tager mere plads og man har en tendens til ikke at få benyttet sig af sit Linux styresystem, man benytter sig mere af det styresystem man er vant til kender.

 

Nu er du forhåbentlig Linux bruger

Jeg vil gå ud fra at nu kører du Linux og vil forhåbentligt få mange gode timer sammen med dit nye styresystem. Jeg personligt har kørt rent Linux siden 2009, da Mac valgte at gå væk fra deres OS X 10.6 Snow Leopard og over til den nye OS X 10.7 Lion. Dengang mistede jeg ALT for Apple. Deres styresystemer koncentrerede sig mere om deres iPhone og iPods, alt skulle pludselig registreres og man skulle til at have Mac konto for at kunne installerer programmer.

Det er hvad vi begynder at se Microsoft har lært af og holder snart op med at udgive Windows som vi kender det, vores egne computere bliver i fremtiden ikke vores egne. Det bliver services vi “lejer” af Microsoft, hvis du vil læse mere om dette er der en engelsk artikel omkring dette “Desktop-as-a-Service” her.

Så derfor, ønsker du din egen computer, der er fri for at de forskellige selvskabet “ejer” selve dit styresystem, så er Linux nok snart det eneste valg..

 

Linux er et fællesskab

Linux er som et fællesskab, hvor vi alle hjælper hinanden og har du nogen spørgsmål, er du gået i stå med noget, vil jeg anbefale at komme over på LinuxIN.dk – her er vi mange der deler samme interesse og alle hjælper til hvor de bedst kan med svar på spørgsmål.

 

kim@fricomputer.dk

Ingen kommentare endnu

Skriv en kommentar

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk