Top

Kan man spille på en Linux Computer?

En af de store udfordringer, der har været med Linux og andre platforme end lige Windows platformen, er når folk gerne vil kører spil på en Linux computer.

De forskellige spilproducenter er begyndt at koncentrere sig om at udgive deres spil til både Windows, MacOS og Linux, men der er stadigvæk mange der kun udgiver til Windows. Dette giver lidt nogen udfordringer når det kommer til Linux.

 

WINE er et alternativ

Godt nok findes der WINE (Wine is not an Emulator), men det er ikke altid lige nemt at få alle spil til at virke igennem WINE. WINE er en slags oversætter eller “falsk Windows” der bliver lagt på ens Linux platform, og igennem den kan man så installere forskellige Windows spil og programmer. Desværre er der mange forskellige faktorer der spiller ind, og det er ikke altid lige til at få spillene til at virke 100%.

Der findes nogen udvidelser til WINE i form af Playonlinux, der kan installeres, som burde gøre det nemmere at få Windows spil og programmer til at kører, men igen. Det er ikke en stensikker løsning.

 

Spil på Linux

Allerede i dag, kan man hente mange gode spil til sin Linux computer på Steam, jeg kan i flæng nævne Counter Strike Global Offensive, Xcom 2 – enemy Unknown, Day of Infamy og mange flere.

Disse spil er udgivet til flere platforme, og de kan hentes fra Steam.

 

Steam tager skridtet

Steam, som vi kender som en spilleplatform og udgiver af spil til Windows, Linux og MacOS, tager nu skridtet og udgiver en slags universal oversætter til disse Windows spil på deres platform.

De kalder det Proton, og det kan I læse meget mere om i artiklen på Version2 her

Kilde: Steam – pressemeddelse

Vi introducerer en ny version af Steam Play

I 2010 annoncerede vi Steam Play: en måde for Steam-brugere at tilgå Windows-, Mac- og Linux-versioner af Steam-spil på med et enkelt køb. Mere end 3000 af de spil, som senere er blevet tilføjet til Steam, har inkluderet understøttelse af Linux, og flere titler bliver tilføjet hver dag. Siden da har vi fortsat med at kigge efter måder, vi kan gøre flere titler nemt tilgængelige for Linux-brugere.

For to år siden begyndte vi at arbejde på at forbedre kvaliteten og ydeevnen af Windows-kompatibilitetsløsninger til Steam-spil. Meget af vores arbejde har været fokuseret på understøttelse af Wine[www.winehq.org] og andre eksisterende kompatibilitetsprojekter. Vi har også integreret disse værktøjer i Steam-klienten for at give den samme enkle plug-and-play-oplevelse, som almindelige Linux-spil tilbyder.

Vores mål med dette arbejde er at give Steam-brugere på Linux nem adgang til et større bagkatalog. Vi tror også, at dette vil give fremtidige udviklere mulighed for nemt at udnytte deres arbejde fra andre platforme og målrette det mod Linux. Dermed kan de i stedet fokusere på områder, som giver en meningsfuld oplevelsesforskel for alle brugere, som eksempelvis understøttelse af Vulkan[www.khronos.org].

Som et resultat af dette arbejde udgiver vi i dag betaudgaven af en ny og forbedret version af Steam Play til alle Linux-brugere. Dette inkluderer en modificeret distribuering af Wine, kaldet Proton, for at give kompatibilitet med Windows-spiltitler. Her er nogle af de forbedringer, vi har lavet:

  • Windows-spil uden en Linux-version på nuværende tidspunkt kan nu installeres og køres direkte fra Steam-klienten i Linux med understøttelse af det oprindelige Steamworks og OpenVR.
  • DirectX 11- og 12-implementeringer er nu baseret på Vulkan, som resulterer i forbedret spilkompatibilitet og reduceret påvirkning af ydeevnen.
  • Understøttelse af fuld skærm er blevet forbedret. Spil med fuld skærm vil uden problemer blive strakt til den ønskede skærm uden at forstyrre den oprindelige skærmopløsning eller kræve brug af et virtuelt skrivebord.
  • Forbedret understøttelse af spilcontroller: Spil vil automatisk registrere alle controllere, som understøttes af Steam. Forvent bedre controllerkompatibilitet fra begyndelsen – endda bedre end med den originale version af spillet.
  • Ydeevne for spil med multithreading er blevet væsentligt forbedret sammenlignet med vanilla Wine.

Dette går hånd i hånd med løbende tests af hele Steam-kataloget for at identificere spil, som i øjeblikket fungerer godt i dette kompatibilitetsmiljø, og finde og adressere problemer med de spil, som ikke fungerer. Det første sæt af understøttede spil, som vi aktiverer med denne indledende betaudgivelse, er som følger:

Vi aktiverer flere titler i den nærmeste fremtid, efterhånden som vores testresultater og udviklingsarbejde skrider frem. I mellemtiden kan entusiastiske brugere også prøve at spille ikke-hvidlistede spil ved at bruge en tilsidesættelsesknap i Steam-klienten. Fremover kan brugere stemme på deres yndlingsspil, som de ønsker skal tages i betragtning til Steam Play, ved at bruge platformsønskelisten.

Spil, som er hvidlistet til Steam Play, vil ikke blive tilbudt og heller ikke være markeret med Linux-understøttelse i butikken i den tidlige betaperiode.

Proton, som er det værktøj, Steam Play bruger til at give kompatibilitet med Windows, indeholder også en tilpasset version af Wine samt yderligere biblioteker. Det er fuldt ud open source og tilgængeligt lige nu på GitHub[github.com]!

Hvis du er bekendt med at bygge open source-projekter, kan du endda lave dine egne lokale builds af Proton: Steam-klienten understøtter disse til at køre spil i stedet for den indbyggede version. Vær med i diskussionen i vores issue tracker, og del dine programrettelser og testresultater med resten af fællesskabet!

Sp: Hvad skal jeg bruge for at komme i gang?

Ikke meget, men her er, hvad du skal huske på:

Sp: Hvad er Proton helt præcist? Hvordan adskiller det sig fra det almindelige Wine? Hvem har arbejdet på det?

Proton er en værktøjsfordeling baseret på en modificeret version af Wine. De inkluderede forbedringer til Wine er designet og finansieret af Valve i en fælles udviklingsindsats med CodeWeavers. Her er nogle eksempler på, hvad vi har samarbejdet om siden 2016:

  • vkd3d[source.winehq.org], Direct3D 12-implementeringen baseret på Vulkan
  • OpenVR’en og Steamworks’ oprindelige API-broer
  • Mange wined3d-ydeevne- og -funktionalitetsløsninger til Direct3D 9 og Direct3D 11
  • Forbedret fuld skærm og understøttelse af gamepad
  • Programrettelse til “esync[github.com]” til multi-threadede ydeevneforbedringer

Modifikationer til Wine indsendes “upstream”, hvilket betyder, at programrettelserne indføres direkte i produktet, hvis de er kompatible med det overordnede Wine-projekts mål og krav. Som et resultat af dette har Wine-brugere i over et år har haft gavn af dele af dette arbejde. Resten er tilgængeligt som en del af vores kildekodelager til Proton og dets moduler.

Derudover har vi støttet udviklingen af DXVK[github.com], Direct3D 11-implementeringen baseret på Vulkan. Denne støtte inkluderer:

  • Anvendelse af DXVK-udvikleren i vores open source-grafikgruppe siden februar 2018
  • Direkte støtte fra vores open source-grafikgruppe for at rette problemer i Mesa-driveren, som påvirker DXVK, samt levering af prototypeimplementeringer af helt nye Vulkan-funktioner til at forbedre DXVK-funktionaliteten
  • Samarbejde med vores partnere ovre hos Khronos, NVIDIA, Intel og AMD for at koordinere Vulkan-funktioner og driverunderstøttelse

Sp: Hvordan er ydeevnen?

Det kan forventes, at der er en forskel i ydeevnen for spil, hvor oversættelse af grafik-API er nødvendig, men der er ikke nogen væsentlig grund til, at en Vulkan-titel skulle køre langsommere.

Sp: Er der nogen spil, som aldrig vil fungere med Proton?

Det er sandsynligt, at visse spil, som bruger kompleks DRM eller anti-cheat-systemer, vil være svære eller endda umulige at understøtte.

Sp: Hvornår vil yderligere spiltitler blive markeret som kompatible med det nye Steam Play?

Vi hvidlister nye partier af spil, efterhånden som testningen skrider frem uden nogen fast tidsramme. Nye spil vil blive tilføjet til systemet, uden at det kræver en opdatering af Steam-klienten.

Sp: Kan jeg prøve et spil med Proton, selvom det ikke er markeret som kompatibelt?

Ja. Gå over til Steam Play-indstillingerne i din Steam-klient – der kan du aktivere Proton for alle spil.

Sp: Nogen fremtidige planer om understøttelse af macOS?

Selvom Wine og Proton fungerer på macOS, er der i øjeblikket ingen planer om understøttelse af den nye Steam Play-funktionalitet på macOS.

Sp: Jeg er udvikler. Hvis mit spil allerede understøtter Linux, ændrer dette så noget?

Sikkert ikke. Hvis du allerede har overført din fælles kode eller bruger et program, der understøtter Linux, skal du bare fortsætte med at gøre, hvad du gør – du er allerede klar.

Sp: Jeg er udvikler. Det var ikke min hensigt at målrette mod Linux. Hvordan kan jeg bedst udnytte Steam Play?

Vi anbefaler, at du målretter mod Vulkan i den indbyggede kode for at kunne tilbyde den bedst mulige ydeevne på alle platforme – eller i det mindste tilbyde det som en mulighed, hvis du kan. Det er også en god idé at undgå indgribende DRM-tredjepartsprogrammer, da de nogle gange forhindrer kompatibilitetsfunktioner i at fungere efter hensigten.

Sp: Jeg er udvikler. Mit spil er blevet hvidlistet i Steam Play. Betyder dette, at jeg skal understøtte en yderligere platform?

Nej. Hvis et spil er blevet hvidlistet pga. vores tests, har vi vurderet, at oplevelsen er identisk (bortset fra en forventet moderat præstationspåvirkning). Brugere, der spiller via Steam Play, som oplever Linux-specifikke problemer, bør henvises til Steam for support. Husk, at brugerne sandsynligvis allerede spillede dit spil ved hjælp af Wine – du kan bare bedre se det nu.
already playing your game using Wine; you just have better visibility into it now.

—-

Hvis du har spørgsmål, som ikke er besvaret ovenfor, kan du stille dem i Steam-fællesskabet .

kim@fricomputer.dk

1 Comment
  • CBMFreak
    oktober 23, 2018 at 11:53 am

    Super super cool at der kommer mere fokus på Linux herhjemme i Danmark… det er tiltrægt…

    Hvis man som mig, ikke kan lide DRM fra Steam, så er der også en del spil på GOG.COM (Tidligere GoodOldGames) som kan køres på Linux…

    Det er SÅ cool at der nu er en dansk butik der sælger telefoner med Sailfish OS…

    Havde jeg kendt til denne butik i starten af dette år, så havde jeg købt en af de 2 mobil modeller du har (Sony Xperia eller Gemini)… desværre har jeg allerede købt telefon i år så der vil gå et par år før jeg kan tillade mig den luksus igen… men når den tid kommer.. så bliver det en enhed med Sailfish OS

    Jeg valgte en BlackBerry KeyTwo … jeg var længe i tvivl om det skulle være en Gemini eller en KeyTwo.. men grundet jeg ikke kunne finde en dansk forhandler af Gemini, så blev det en BlackBerry

    Jeg håber du får vind i sejlene og at denne butik kan fortsætte i mange år fremover sådan at os der er blevet lede og kede af iOS og Android, endeligt kan have et anstændigt alternativ

    Jeg er STOR fan!

Skriv en kommentar

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk