Installation af Linux fra USB pen

Få Linux på en USB pen klar til installation på Jeres computer.
Læs mere om Linux
14" miljøvenlig & bæredygtig kvalitets bærbar
Bæredygtig Bærbar med Linux eller Windows

Styresystemer I kan vælge imellem er:

  • Linux Mint
  • Zorin OS (Normal udgaven)
  • Zorin OS (Light udgaven)
  • Manjaro
  • MX Linux (Debian)
  • Elementary OS
  • Ubuntu

Linux på USB pen

Installer Linux

Linux på USB Pen klar til installation på Jeres eksisterende computer.

Er du i tvivl om hvilket Linux styresystem du skal vælge, så kan du læse mere om dem her.

Alle Linux styresystemerne komme med dansk brugerfalde, dog kan der være nogen programmer der kun findes på engelsk. Vi laver kun 64-bit USB Pen eftersom at 32-bit styresystemer praktisk talt er helt forældet.

Selve Linux installationen går nemt og smertefrit, der er ingen grund til at kunne skrive koder eller lignende. Man bliver taget igennem et trin-for-trin vejledende installation på dansk.

Eftersom vi altid laver USB Pennen på bestilling, vil I altid kunne sikrer Jer at det er det nyeste Linux styresystem I modtager på Jeres USB Pen.

Hent installationsvejledning

Vi fralægger os alt ansvar for selve installationen af Linux.

Pålidelig

Linux kører på den samme Open Source platform, der driver det amerikanske forsvarsministerium, NASA og mere.

~
Ingen viruser

Takket være Linux’s avancerede sikkerhedsfunktioner er styresystemet resistent over for virus. Samt er sikkerhedsrettelser og softwareopdateringer er tilgængelige i årene fremover.

Fri software

Ingen abonnementer eller tilbagevende betalinger af nogen slags, altsammen fri og gratis software.

Dine data

Dine personlinedata på en Linux computer bliver ikke  delt til eksterne virksomheder, dine data er sikrer på en Linux computer.

Hvorfor vælge Linux?

Det er et spørgsmål om frihed

Frit valg på alle hylder

Linux for en hver smag

Linux MintI 1996 begyndte Clement Lefebvre for første gang at bruge Linux med Slackware. Efter kort tid begyndte flere og flere distributioner at dukke op, og i takt med at hurtigere internethastighed blev udbredt begyndte Clement Lefebvre at “distro-hoppe” (begreb for at skifte mellem forskellige udgivelser af Linux), og lærte mere og mere om Linux og de forskellige, tilgængelige udgaver.

Med tiden ønskede Clement Lefebvre at gøre noget for Linux, og han startede med at hjælpe folk og skrive brugervejledninger. Efter et stykke tid lærte han (ifølge ham selv) plusser og minusser ved de fleste udgaver at kende, og på den måde fik han ideen til at lave sin egen.

Linux Mint er en Ubuntu-baseret udgave, der adskiller sig fra Ubuntu ved at have et mintgrønt udseende, forudinstallerede multimediepakker (f.eks. Java og Flash) og hjælpemidlerne: MintUpload, MintUpdate, MintAssistant, MintMenu, MintDesktop og MintConfig.

Systemkrav til Linux Mint

  • 1 Ghz 64-bit CPU.
  • 1 GB hukommelse.
  • 10 GB harddiskplads.
  • Grafikkort der understøtter 1024×768 pixel.
  • USB port

 

Zorin OS Linux styresystemZorin OS er et operativsystem til pc’er baseret på Ubuntu. Det markedsføres som et operativsystem designet til brugere, der er nye på Linux-baserede computersystemer. En af operativsystemets indbyggede funktioner giver brugerne mulighed for at ændre grænsefladen for at ligne dem fra Microsoft Windows eller MacOS. Det leveres også sammen med Wine og PlayOnLinux, så brugerne kan køre Windows-software for at lette overgang og spil.

 

Systemkrav til Zorin OS (Normal udgave)

  • 2 Ghz 64-bit CPU.
  • 2 GB hukommelse.
  • 30 GB harddiskplads.
  • Grafikkort der understøtter 800×600 pixel.
  • USB port

 

Systemkrav til Zorin OS (Light udgaven)

  • 1 Ghz 64-bit CPU.
  • 512 MB hukommelse.
  • 10 GB harddiskplads.
  • Grafikkort der understøtter 800×600 pixel.
  • USB port

 

ManjaroManjaro er baseret på Arch Linux og har sin egen samling af lagre. Distributionen sigter mod at være brugervenlig og samtidig opretholde Arch-basen, især Pacman-pakkehåndtereren og kompatibilitet med Arch User Repositories (AUR). Manjaro bruger tre sæt opbevaringssteder: De ustabile opbevaringssteder indeholder den mest blødende kantbue-pakker, muligvis en eller to dage forsinket; testoplagrene indeholder pakker fra de ustabile oplagringssteder, der synkroniseres hver uge, hvilket giver en indledende screening; og de stabile opbevaringssteder indeholder kun pakker, der anses for stabile af udviklingsholdet.

Fra januar 2019 har pakkeopdateringer, der stammer fra Arch Linux-stabile filial til Manjaro-stabile filial, typisk en forsinkelse på ca. 6 uger.

 

Systemkrav til Manjaro

  • 1 Ghz 64-bit CPU.
  • 1 GB hukommelse.
  • 30 GB harddiskplads.
  • Grafikkort der understøtter 1024×768 pixel.
  • USB port

MX LinuxMX Linux er et mellemvægt Linux-operativsystem, der er baseret på Debian-stabile og bruger centrale antiX-komponenter, med yderligere software oprettet eller pakket af MX-samfundet. Det er udviklet som et samarbejdsforetagende mellem antiX og tidligere MEPIS-samfund med det formål at bruge de bedste værktøjer og talenter fra hver af disse distributioner. Fællesskabets erklærede mål er at “kombinere et elegant og effektivt skrivebord med enkel konfiguration, høj stabilitet, solid ydeevne og mellemstor fodaftryk”. MX Linux bruger skrivebordsmiljøet Xfce, mens KDE Plasma og andre miljøer kan tilføjes eller er tilgængelige som “spin-off” ISO-billeder.

MX Linux begyndte i en diskussion om fremtidige muligheder blandt medlemmer af MEPIS-samfundet i december 2013. Udviklere fra antiX sluttede sig derefter med dem, hvilket bragte ISO build-systemet såvel som Live-USB / DVD-teknologien. For at blive noteret på DistroWatch blev MX Linux oprindeligt præsenteret som en version af antiX. Det modtog sin egen DistroWatch-side som en separat distribution med frigivelsen af den første Public Beta af MX Linux den 2. november 2016.

 

Systemkrav til MX Linux

  • 1 Ghz 64-bit CPU.
  • 512 MB hukommelse.
  • 10 GB harddiskplads.
  • Grafikkort der understøtter 1024×768 pixel.
  • USB port

Elementary OSRetningslinjerne for det menneskelige interface i det elementære OS-projekt fokuserer på øjeblikkelig brugbarhed med en mild indlæringskurve snarere end fuldt tilpasset tilpasning. De tre grundregler, som udviklerne satte for sig selv, var “konklusion”, “tilgængelig konfiguration” og “minimal dokumentation”.

Siden starten har det elementære operativsystem modtaget både ros og kritik for sit design. Wired hævdede, at operativsystemet ligner macOS, både visuelt og med hensyn til brugeroplevelse. De elementære udviklere bestrider imidlertid dette.

Pantheons vigtigste shell er dybt integreret med andre elementære OS-applikationer, såsom Plank (en dock), Epiphany (standardwebbrowser) og Code (en simpel tekstredigeringsprogram). Denne distribution bruger Gala som vinduesadministrator, der er baseret på Mutter.

 

Systemkrav til Elementary OS

  • 2 Ghz 64-bit CPU.
  • 4 GB hukommelse.
  • 15 GB harddiskplads.
  • Grafikkort der understøtter 1024×768 pixel.
  • USB port

UbuntuUbuntu, som oprindeligt var kendt som no-name-yet.com,[8] blev udgivet første gang 20. oktober 2004 (version 4.10, efter “Å.MM”-standarden) og startede egentlig som en midlertidig udbryder fra Debian GNU/Linux, for at en ny version af Ubuntu ville kunne udgives hver sjette måned, hvilket ville resultere i et oftere opdateret system. Ubuntu låner regelmæssigt af Debians kode, for at sørge for at nye versioner af Ubuntu bliver udgivet hver sjette måned, men har med tiden også fået mange programmer udviklet specifikt til Ubuntu. Ubuntu indeholder altid den nyeste version af GNOME og udgives kort efter en ny version udkommer. I modsætning til andre udbrydere fra Debian, som Xandros, Linspire og Libranet, holder Canonical og Ubuntu sig tæt op ad Debian’s filosofi og bruger for langt størstedelen fri software i stedet for at gøre proprietær software en del af deres forretningsmodel.

Ubuntu bruger Debians Advanced Packaging Tool til at håndtere installerede programpakker. Ubuntus pakker er generelt baserede på pakker fra Debians ustabile arkiv; de er dog ikke altid kompatible med hinanden. Flere Ubuntuudviklere er også ansvarlige for pakker i Debians arkiver, og ændringer i Ubuntu bidrages oftest tilbage til Debian, når de udføres, i stedet for kun at blive annonceret ved udgivelse.[12] Ian Murdock, grundlæggeren af Debian, kritiserede i april 2005 Ubuntu for den manglende kompatibilitet mellem dens pakker og Debianudgaven sarge’s og sagde, at Ubuntu var gået for langt fra Debian til, at de kunne forblive kompatible.

Fejl i Ubuntu spores via Launchpads hjemmeside, som integrerer med Bazaar versionkontrolsystemet på lidt samme måde, som SourceForge integrerer med CVS.

Ubuntu finansieres i øjeblikket hovedsageligt af Mark Shuttleworth gennem Canonical Ltd. Den 8. juli 2005 informerede Canonical om oprettelsen af Ubuntu Foundation og gav fonden en startkapital på 10 millioner dollar. Fondens hovedformål er at sikre brugerhjælp og udvikling til fremtidige versioner af Ubuntu, hvis Canonical var nødt til at trække sig ud af projektet.

1. maj 2007 bekendtgjorde Dell, at de ville begynde at sælge hjemmecomputere og bærbare med Ubuntu på. De sagde også, at kunder vil være i stand til at købe support for Ubuntu, fra Canonical, gennem Dell. Disse tilbud gælder p.t.(oktober 2007) kun i USA, Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

 

Systemkrav til Ubuntu

  • 2 Ghz 64-bit CPU.
  • 2 GB hukommelse.
  • 25 GB harddiskplads.
  • Grafikkort der understøtter 1024×768 pixel.
  • USB port

Der er mulighed for installation af Linux på et 32-bit system, men så vil vi helst have alle specifikationer på computeren inden vi laver installationen, så kontakt venligt os hvis I har specialle krav og ønsker.

Bæredygtighed & Linux

En stærk kombination til både den studerende og erhvervsdrivende bruger.

Vælg dit Linux styresystem

Styresystem

DKK 299,00

inklusiv moms | FRIcomputer tilbyder altid gratis fragt

Vi fralægger os alt ansvar for selve installationen af Linux.

FRIcomputer Logo

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få spændende nyheder omkring open source, Linux og bæredygtighed indenfor IT universet.

Bare rolig, her kommer ingen spam, og du kan altid framelde dig igen.

Mange tak for din tilmeldning